Go to content Go to navigation Go to search

Lun æbledrik

November 23rd, 2011 by jde

Ingredienser:

4 æbler
1 tsk. stødt kanel

Fremgangsmåde:

Æblerne presses i saftpresser og juicen puttes i en gryde sammen med kanel. Herefter varmes drikken til den ønskede temperatur (må ikke koge).

Sund banansmoothie

November 23rd, 2011 by jde

Ingredienser:

2 appelsiner
2 pærer
1 banan
1 lille stykke ingefær (5-6 gram)
1 tsk vanillesukker (kan udelades)

Fremgangsmåde:

Skræl appelsinerne helt ind til kødet (der må ikke være noget hvidt på) og fjern eventuelle sten. Alternativt kan appelsinerne presses i saftpresseren.

Skræl bananen.
Skræl pæren og fjern stilk og kernehus.
Skræl ingefærstykket.

Put det hele i blenderen og blend det grundigt. Serveres direkte fra blenderen i glas med sugerør.

Denne smoothie er meget mættende og smagen er børnevenlig.

Tip: Skræl og skær bananen i skiver og frys den ned. Så får du en dejlig kold smoothie.

Rødbededrøm

November 23rd, 2011 by jde

Ingredienser:

1/2 skrællet citron (eller et strint citronsaft fra flaske)
1 lille rødbede
1 skrællet appelsin
2 æbler
1 lille stykke ingefær  (ca. 5-6 gram)
1 mellemstor gulerod
Evt. isterninger

Fremgangsmåde:

Skær enderne af rødbeden, skræl appelsinen og citronen og skyld alle andre ingredienser.

Skær frugterne/grønsagerne i store stykker (f.eks. æbler deles i 4).

Pres det hele i saftpresseren.

Bemærk at æbler, gulerødder, rødbede og ingefær, bare smides i presseren med skræl på. Af den grund vil nogen måske foretrække økologiske varer, men man kan jo også bare skrælle – men det er altså ikke bidende nødvendigt.

Smid et par isterninger i, eller stil juicen i køleskab ½ times tid, alt efter hvad du foretrækker. Det ser godt ud hvis man lige sætter en appelsinskive på kanten af glasset.

Denne drik er ganske enkelt himmelsk, og en god måde at få den super sunde rødbede på en måde der smager rigtig godt. Og så har den en fantastisk flot rød farve.

Inspireret af: highonlife.dk

Varm kakao

February 13th, 2011 by jde

Ingredienser til 1 kop kakao:

2,5 dl mælk
3 tsk ren kakaopulver (den man også bruger til bagning)
3 tsk sukker

Fremgangsmåde:

Alle ingredienser piskes sammen under opvarmning i en kasserolle. Tag gryden af blusset når det koger, og hæld op i en kop.

Serveres evt. med flødeskum på toppen.

Æble/Appelsin og et strejf Kanel

January 5th, 2011 by jde

Ingredienser (ca 3 dl)Æble/Appelsin og et strejf af kanel

1 æble
1 appelsin
1 dl mælk
1 tsk kanel
1 tsk vanillesukker

Kanelen giver denne smoothie et strejf af noget syndigt, selvom den i virkeligheden er meget kaloriefattig.

Fremgansmåde:

Én af ingredienserne skal være frosne, helst appelsinen. Alternativt kan man tilsætte et par isterninger under blendingen.

Appelsinen skal være skrællet med en kniv. Det er vigtigt at alt det hvide skæres væk, da det har en bitter smag. Æblet skrælles og skæres i både.

Alle ingredienser puttes i blenderen og der blendes 15-20 sekunder.

Serveres i glas med sugerør.

- Generelt om smoothies

January 4th, 2011 by jde

Køb en stor kraftig blender
Din blender skal have en god kraftig motor og kniven skal kunne tåle at hakke isterninger og andre frosne ingredienser. Derudover skal være stor nok til hele familien… Det er jo rarest at kunne lave til alle på én gang. Min blender er en Philips HR2094, som også har indsats til at presse saft.

Brug frosne frugter

Når du lave smoothies skal én af ingredienserne komme fra fryseren. Så bliver den dejlig kold. Det er ikke nok at tage frugterne fra køleskabet. Når først de er skåret og blendet har de fået rumtemperatur.

Jo flere frosne frugter der benyttes, des tykkere bliver din smoothie. Hvis alle ingredienser kommer fra fryseren skal der ofte tilsættes juice, mælk eller vand, da maskinen ellers kan have svært ved at blende.

Server med sugerør

Frugt indeholder syre som  ikke er godt for tænderne. Det er derfor bedst at drikke smoothies med sugerør.

Vælg din saftpresser med omhu

En saftpresser skal have en god motor, være nem at skille ad og nem at rengøre.

Jeg har en Philips HR1861 som er meget populær, og jeg er super glad for den.

Saftpressen er god når man skal lave en spændende juice. Blendede smoothies kan godt blive lidt tunge. De mætter nemlig, da frugtkødet jo kommer med i drikken. Så når det skal være lidt let – f.eks. til en sommerdrik på terrassen – er saftpresseren rigtig god.

I saftpressen skal du naturligvis ikke bruge frossen frugt og grønt. I stedet tilsættes et par isterninger i glasset ved servering.

Der findes iøvrigt også opskrifter på lune drikke man kan lave med sin saftpresser. Det er jo dejligt om vinteren.

Jordbær/Appelsin

January 4th, 2011 by jde

Ingredienser (1 person):Jordbær/Appelsin Smoothie

10 jordbær
2 appelsiner
1 spsk honning

Denne smoothie er meget kaloriefattig, og kan drikkes med god samvittighed – især hvis honning udelades.

Fremgangsmåde:

Én af ingredienserne skal være frosne, dvs enten jordbær eller appelsin. Alternativt kan man tilsætte et par isterninger under blendingen.

Appelsinen skrælles med en kniv. Det er vigtigt at alt det hvide skæres væk, da det har en bitter smag. Appelsin, jordbær og honning kommes i blenderen og der blendes 20-30 sekunder.

Serveres i glas med sugerør.

Tip: Undlad honning hvis du ønsker en smoothie der er rigtig frisk i smagen. 1 spsk honning tager lige toppen af friskheden, mens 2 spsk honning giver en dejlig sød smoothie.