March 11th, 2011 by jde
Allerede da vi fik Anton, begyndte vi at overveje hund nr. 2. Det bedste tidspunkt for dette er efter sigende når hund nr. 1 er ca 2 år gammel. Anton fylder 2 år om en måned.
Egentlig har det altid ligget lidt i luften, at det skulle være en Coton igen. Det er også en dejlig race, en god størrelse og ikke alt for energisk. Vi er ikke til hunde på Duracell batterier
Men de sidste par måneder har jeg alligevel gået meget og overvejet en større hund. Måske skulle man supplere i stedet for bare at fordoble.
Små hunde er nemme at håndtere og der er mange unoder de ikke kan udføre (som f.eks. at stjæle mad fra bordet). En lille hund er også velkommen i de fleste hjem og det er de færreste der springer til siden når man møder dem på gåturen. En stor hund kan virke skræmmende, den kræver en mere konsekvent opdragelse (stor hund = stor ødelæggelse), og familier med små børn er ikke nødvendigvis specielt trygge ved at du har din hund med på visit. Det er naturligvis alt sammen noget der skal overvejes. Men en stor hund har jo også nogle fordele. I kraft af sin størrelse og kræfter kan den løse opgaver som en lille hund ikke kan, og de fleste indbrudstyve lister videre til næste hus, hvis der står 40 kg hund på den anden side af døren.
Jeg må indrømme at jeg har haft mest fokus på ulemperne ved at anskaffe en hund i størrelse stor. Mange af de mest populære racer er rene “damp-børn” og meget motionskrævende og nogen af dem også svære at holde inde på matriklen. Men så mødte jeg en mand med en Berner Sennen hund. Det er en stor hund – meget stor hund – men også en meget rolig hund, en vogter, der foretrækker at være hjemme med flokken samlet. Den skal naturligvis motioneres, men den time til halvanden jeg i forvejen går med Anton dagligt, er fint for en Berner.
Det var jo dejligt at finde en race der ikke har alt for meget krudt bagi, men sådan en Berner Sennen har en dejligt men fyldig og lang pels. Pelspleje, det har jeg rigeligt af i forvejen med Anton, så det skal jeg ikke have mere af. Så nu gik jagten ind på en hund a la Berneren, men korthåret. Og så blev jeg gjort opmærksom på Grosser Sennen…. Hurra! I mine øjne den perfekte hund. Kort hår, dejligt sind og ikke alt for motionskrævende.
Det er jo helt uforståeligt at det faktisk er en forholdsvis sjælden race i Danmark. Når man kommer med en Grosser Sennen, tror folk man har klippet sin Berner…hehe. Den burde være mere udbredt, netop fordi den har den praktiske pels.
Citat grossergruppen.dk:
Den store schweizer er en robust, kraftig fyr med et roligt, harmonisk væsen, og et godt beskyttelsesinstinkt uden at være udpræget skarp. Den har behov for plads, en tæt tilknytning til familien og er tålmodig over for børn. Den opholder sig gerne i gård eller have uden at strejfe. Hærdet over for vejr og vind og uden særligt behov for pelspleje, er den endnu i dag en ideel vagthund til bondegården. Den har en god næse og lader sig let afrette til beskyttelseshund, redningshund og lavinehund.
Lyder det ikke bare fantastisk
Nå, men nu går jagten jo så ind på en opdrætter med et kuld hvalpe. Der er pt. 5 opdrættere i Danmark der er godkendte under DKK, så ventetid skal man regne med.